Transport

Fly til Marrakech:
Norwegian flyver direkte fra København til Marrakech hver lørdag, og er man ude i god tid kan man være heldig at finde direkte returbilletter til under 1000 kr. og som regel under 2.000 kr. Tjek Norwegians lavpriskalender her: https://www.norwegian.com/dk/booking/fly/lavpris/?D_City=CPH&A_City=RAK&D_Day=01&D_Month=201605&R_Day=01&R_Month=201605&AgreementCodeFK=-1&CurrencyCode=DKK

Hvis I flyver fra Billund, eller de direkte billetter er for dyre kan man f.eks. prøve søgemaskinen www.momondo.com

Afhentning i lufthavnen:
Riadens bestyrer Omar henter altid vore gæster i lufthavnen, så vi er sikre på at I ankommer til riaden på en god måde, og dette er inkluderet i prisen. Taxa tilbage til lufthavnen ved hjemrejsen er mindre kompliceret, da alle taxier jo ved hvor lufthavnen ligger, så her betaler man som udgangspunkt en taxa selv, men mindre andet aftales.

Transport i Marrakech:
Det er muligt at leje en bil gennem alle de store biludlejningsfirmaer, men det anbefales som udgangspunkt ikke. Der er masser af taxier, og en taxaholdeplads tæt på riaden, og så længe man husker at aftale prisen på forhånd er det meget billigt. I medinaen er det enklest at komme rundt til fods, og ellers er det også muligt at leje en cykel. Det er også muligt at leje en hestevogn med plads til 5 personer til meget rimelige priser.

Parkering:
Hvis man lejer en bil, er der enkel adgang med bil til en overvåget parkeringsplads ved Palais Badiée, kun 200 meter fra riaden, til 3 euro pr. døgn.